Center for Job og Oplevelse

"De unge her på STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) skal have en god faglig bagage og en hel værktøjskasse af mentale værktøjer herfra for at kunne have de bedste changer på det almindelige arbejdsmarked. Vores opgave er, at fokusere på deres styrker og få dem til at skubbe nederlagene fra skolen og andre steder i baggrunden", fortæller Karsten Grubert, som er den meget hurtigtgående og karismatiske forstander for Center for job og Oplevelse.

Centeret er et stort foretagende med 200 medarbejdere og 50 personaler af alle tværfaglige slags. Stedet var tidligere amtsinstitution med beskyttende værksteder for alle aldersgrupper, men er nu forvandlet til en meget forskelligartet virksomhed. Meget målrettet mod arbejdsmarket, men også plads til de, der fungerer bedst på beskytttende værksteder - snedkeri, grafisk virksomhed, metalværksted, køkken, gartneri m.m. Alle har produktionskrav, men også nyeste teknologiske værktøj. "Vi kan skrue forløbene sådan sammen, at der er en vekseludvikling mellem værkstedsarbejde her og ansættelse nogle dage på en virksomhed.
"Og her kan alle vores medarbejdere så også bruge alle vore andres tilbud" fortæller Karsten Grubert". Og netop en ung, der funger bedst ved denne vekselvirkning møder vi tilfældigvis på vores rundgang i det store center, der har daghjem/ dagcenter og værksteder foruden jobskole, som STU-ordningen hører under. Kim Bøhn arbejder en dag om ugen på en virksomhed i et job med offentligt skud - og når der pres på,træder han gerne til flere dage. To dage arbejder han på metalværkstedet og har desuden en hjemmedag til at klare en masse af det krævende praktiske og dyrke sit cykelrytteri i fritiden. "Jeg tog mit svejsekursus her. Det gjorde at jeg kunne få mit job. Nu mangler jeg kun punktsvejsning, men det er nu ret nemt", fortæller Kim, mens han passer henholdsvis slibe -og svejsemaskine.

Forventninger og kvalifikationer
Center for Job og Oplevelse har kontakt til 35 virksomheder, der tager flittigt fra af både unge til faste job og praktikker, så de kan finde deres interesseområde og afstemme forventninger med deres kvalifikationer. "Det i sig selv kan være en hård proces, der skal gribes rigtigt pædagogisk an", fortæller Morten Clausen, som er en af lærerne på STU'en. Han siger, at den fornemmeste opgave er at sætte fokus på hvad eleverne kan - og kan udvikle, derefter hjælpe dem med at rette deres personligestyrker og faglige egenskaber hen mod et job - en uddannelse, et godt liv.
"Mange unge er så smadrede af nederlag, at de først skal bygges op. Samtidig har de deres jobdrømme, som ofte er urealistiske. Vi skal være der for at hjælpe dem nå så langt som mu- ligt. Når de overvurderer eller undervurderer sig selv, skal vi hjælpe dem igennem erkendelsesprocessen", siger Morten Clausen.
"Via STU skal vi få dem til at havne på den rette hylde jobmæssigt, og have det godt mentalt - undervejs og efter. Derfor griber vi også den boglige indlæring helt anderledes an. De har siddet på en skolebænk i årevis - uden al lære meget. Mange i STU - gruppen ligger i en gråzone af de bedste udviklingshæmmede, men har så måske andre problemer oveni". På STU foregår meget af den boglige indlæring henover træværk, der skal måles, opskrifter i køkkenet m.m.og de boglige lærere er ligeså ofte ude i værkstederne, som i et klasselokale.

Ret til uddannelse
De 14 unge under STU, som begyndte i august på skolen, har et andet forløb end de andre på centeret, følger andre paragraffer, kasser og lovgivning, og får i øvrigt mindre i løn, end de andre unge på pension eller kontanthjælp. Til gengæld bliver der investeret i dem - i håb om at de om nogle år kan klare sig selv på arbejdsmarkedet, helt eller delvist. "Det er den sidste gruppe unge med kapacitet til at komme videre, som ikke har haft rettighed til et uddannelseforløb. Det har de nu med STU, og det er et kæmpe fremskridt. Og vi ser store ting ske med eleverne her efter et par måneder," understeger Karsten Grupert. I det indendørs gartneri, hvor fabrikationen i øjeblikket står på kranse til kirkegården - til levering op til jul - foruden små kranse til gadedørene i december måned, kan Erik Bering, der hjælper til på værkstedet i tiden op til jul, se hvordan STU eleverne gradvis er faldet til og vokset i løbet af et par måneder. Han har for eksempel meget ros til 18 årige Linn Palma Dahl Sten, som er en af STU - eleverne, der startede i efteråret som første årgang: "Lin kom ind med to ørebøffer på, men opfattede alligevel hvad jeg forklarede og var hurtig på hænderne. Efter en uge havde hun kun en "bøf" på og gad at snakke lidt. Og efterhånden bliver musikken nede i tasken", fortæller Erik Bering.

Altid den svage
Lin fortæller selv, at hun er god til alt kreativt. Og forklaringerne om, hvad der skal gøres, behøver hun ikke at få gentaget. "ordren" er opfattet, og hun slapper af, mens hænderne og snakken går i en hyggelig stemning hen over kransene. Men sådan har Linn bestemt ikke altid haft det.
"Jeg blev altid anset for den svage og anderledes i folkeskolen, og derfor blev jeg mobbet. De fandt også sent ud af, at jeg var ordblind. Beskeden var bare at jeg skulle tage det langsomt, og følge med så godt jeg kunne, og det går jo ikke", forklarer Linn. Først, da hun kom på specialskole i 9.klasse, lysnede det langsomt. I dag er Linn en stor læser - nærmest selvlært, især af japanske tegneserier, kaldet Manga.
"Mit største ønske er enten, at blive skuespiller eller at arbejde med dyrepleje", fortæller Linn. Lige nu, har hun det hyggeligt på STU og centeret. Er skarp i sine modspørgsmål og forklaringer og mere afklaret på, hvorfor fortiden var dårlig, og på hvad fremtiden skal indeholde. Linn ser frem til at skulle i praktik - helst som dyreplejer - og ellers i et udendørs gartneri"græshopperne" på centeret." For der får man lov til at bruge sine muskler og lave masser af udendørs arbejde", siger Linn.